Skal i så have en nummer 3?

Lørdagsplaner, putning og 4 vinterfavoritter

Glædelig lørdag.

Vi var hjemme klokken 18 fra en dejlig dag med fejring af min fars fødselsdag. Ungerne var umiddelbart trætte, men mest af alt nok på grund af larm og mange mennesker. Jeg forventede, at især Lily Sofia skulle direkte hjem i seng, men det endte i stedet med 1,5 times leg i stuen med bar numse og ingen brok. Utrolig hvad hjemlige rammer og ro kan gøre. Ikke desto mindre gjorde det, at især jeg lige blev ladet op til putning, som denne uge har været lidt et cirkus. 2-3 timer fra start til slut har det taget! Hun vågner bare op en halv time efter og er frisk igen, den lille. Uden at være helt frisk i ved. Nu har hun været vågen 4,5 time, så hun sover nok hurtigt. Men jeg kunne godt bruge en aften med Simon på sofaen, uden at en af os ligger i soveværelset med en lettere utilfreds frøken. Han er optimist, min kære mand, og har handlet ind til nachos til aftenens håndboldkamp. Vi må se, hvordan aftenen forløber 😉

bd62f206-3776-41c2-b86c-096c89da74a5

Nå, men som overskriften siger, så er dette 4 af mine favoritter her i vintertiden, hvad angår skønhedsprodukter. Jeg har tidligere skrevet dette indlæg  om mine daglige hudplejerutiner og produkter. Om vinteren kan min hud dog godt trænge til lidt ekstra kærlig pleje udover olie, som jeg bruger hver nat, og så er jeg virkelig ikke fan af at vågne op og møde et ligblegt spøgelse i spejlet efter for lidt sol og for lidt søvn. Så er jeg altså glad for at der findes makeup – og selvbruner!

  • Origins ‘Drink-Up Intensive overnight mask’ har jeg efterhånden brugt en del år. Nu er Simon faktisk også begyndt at bruge den, efter jeg har været efter ham med at passe på sin udsatte håndværkerhud! 😉 Jeg bruger den et par gange om ugen i stedet for olie, smører mit ansigt ind i et godt lag, inden jeg går i seng, og så er den blød og fugtet, når jeg vågner. Den kan ret tit findes på tilbud til omkring halvanden hundrede kroner, og eftersom den er ret drøj i brug, så er den også ret prisvenlig!
  • Håndcremen fra Rudolp Care er også en tilbagevendende favorit. Den trænger hurtigt ind, dufter dejlig rent og fugter godt. Er mine hænder virkelig vintertørre, så plejer jeg faktisk at smøre dem ind i et lag af ungernes fedtcreme, inden jeg går i seng. Det gør også underværker. Matas kører ind i mellem 20% på blandt andet Rudolph produkterne, så der kommer den ned at koste et par hundrede kroner. Jeg ønsker mig den tit til jul eller fødselsdag, for den holder cirka et halvt års tid for mig.
  • En ny – men dog stor – favorit er selvbruneren fra Rudolph Care. Den er altså god! Man bygger farven op efterhånden, så du kan altså ikke påføre den om morgenen, hvis du skal til fest om aftenen, og forvente den helt store effekt. Den kræver cirka 3 dages opbygning. Jeg bruger den tit et par dage, holder så et par dages pause og så videre. Jeg blander den i min olie, og jeg har endnu ikke fundet det der ligner striber på min hud. Jeg bruger den primært i ansigt, hals og på brystet, da jeg ellers er pakket ret godt ind i striktrøjer, men den er nem at påføre, og den lugter som mange andre selvbrunere ikke. Hvis man holder øje med tilbud på den, kan den erhverves for omkring 300 kroner, og jeg kan allerede nu se, at den kommer til at holde længe. Jeg bruger et par pump ad gangen til ansigtet, og der er ikke svundet meget af den efter et par måneder!
  • Sidste lille favorit er denne Essie lak i farven ‘Bordeaux’. Jeg har faktisk ret ofte enten nude eller røde negle, men denne er virkelig en flot, dyb mørkerød, som bare gør sig rigtig fint her til vintermånederne. Dog holder neglelakker ikke særlig længe på mine negle – max et par dage på trods af både base- og topcoat og alverdens tips afprøvet. Men farven er rigtig pæn og den dækker rigtig godt!

God weekend til jer <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skal i så have en nummer 3?