Om stress, usikkerhed og hvordan det kommer til udtryk

Jeg tror, at størstedelen af jer, der klikker herind forbi bloggen, når jeg endelig får sat mig til tasterne har opdaget, at min hverdag lige for tiden er ret presset. Der har været et enormt pres på arbejde med en masse deadlines, der skulle nåes. Jeg er jo oprigtig virkelig glad for mit arbejde, og jeg kan også sagtens arbejde under pres nogle dage uden at blive synderligt påvirket. Overarbejde generer mig ikke, men det skal selvfølgelig alt sammen være med måde. Især de sidste par uger har været virkelig hårde. Det har været arbejde hver aften og også i weekenden, hvilket selvfølgelig har gjort, at jeg til tider har følt mig en anelse stresset. Måske en del endda. Jeg får masser af søde kommentarer om, at jeg skal passe på mig selv, og det gør jeg som sådan også. I hvert fald mærker jeg virkelig godt efter, hvornår det hele lige bliver en tand for meget. Og så trækker jeg lige vejret ekstra dybt ind. Sådanne dage har der været ind i mellem. Hvor jeg har været ved at drukne lidt i mængden af ting, som jeg gerne ville nå, i min dårlige samvittighed over, at jeg egentlig bare har ventet på at børnene faldt i søvn om aftenen, så jeg kunne tænde computeren, og fordi jeg godt selv ved, hvornår jeg ikke er nærværende.Det er ikke okay. I hvert fald ikke i længere tid ad gangen.

Det er dog okay at have det sådan i perioder. Det har vi allesammen ligegyldig hvor presset nu kommer fra. Jeg havde selvsamme dage, mens jeg var på barsel, hvor presset måske bare var mere psykisk betinget af et barn, der ikke ville sove eller krævede mig fuldtid. Det er mindst ligeså hårdt. Lige for tiden har jeg simpelthen bare ikke timer nok i døgnet til, at jeg kan nå det hele. Nå alt det jeg egentlig gerne vil, og som jeg har sat mig for. Jeg giver mig som udgangspunkt altid fuldt ud. Både herhjemme, på arbejde og i de små samarbejder, som jeg har kørende rundt omkring, og som gør det endnu sjovere at være på de sociale medier. Jeg vil gerne gøre alle tilfredse, fordi det nok er sådan at jeg nu engang er indrettet – at det er sådan jeg også bliver tilfreds med mig selv. Gennem resultater og anerkendelse.

Men uden tvivl, så har det været en stressende periode. Den er ikke helt ovre endnu, men jeg føler trods alt, at jeg er ovre det værste. Og jeg kan godt mærke, at jeg er lidt træt. At jeg trænger til at koble fra – måske egentlig mest af alt bare med mig selv og i eget selvskab, men den del er svær, når jeg selvfølgelig prioriterer tiden med børnene frem for alt, når jeg endelig har tiden med dem. Livet som mor, i ved. Men det har sat sine spor lidt, den her periode. Primært som lidt mørkere rander under øjnene, lidt manglende overskud og mere træthed, men også ret meget på min hud. Jeg har fået mange flere urenheder og udbrud, som dengang da jeg var gravid eller stoppede med p-piller. Det kan lyde nok så overfladisk, men status er at min hud betyder virkelig meget for min selvtillid. Jeg havde rigtig mange bumser, da jeg var gravid med Carl-Emil, og den tid har sat sine spor i mig, fordi det simpelthen gjorde mig ked af det og usikker. Jeg vågnede hver morgen og mærkede i mit ansigt, om der mon var kommet nye bumser i løbet af natten. Mit problem er ikke stort i forhold til dem der døjer med slem akne. Selvfølgelig ikke. Men det var et problem for mig, og det er det stadig i dag, når jeg pludselig får uren hed. Jeg føler, at alle kigger på den bums i panden, når jeg snakker med dem. Jeg føler mig bare ikke særlig pæn, kort sagt.

Jeg er en af de naive personer, der så straks bestiller alverdens produkter hjem for at prøve at redde situationen, selvom jeg jo godt ved, at det kommer indefra det her. At det er  fordi, at min krop trænger til ro og kærlig pleje. Indefra. Ikke engang den dyreste maske kan gøre mirakler for, hvordan kroppen reagerer på noget udefrakommende. Derimod kan det at tage en ansigtsmaske på, at rense min hud grundig og føle, at jeg påfører den noget nærende og godt til gengæld godt give mig følelsen af velvære. Og derfor er det jo stadigvæk vigtigt. At jeg passer på den og plejer den med lækre produkter.

Jeg har fået tilsendt disse produkter med posten i dag, og jeg blev helt glad ind i maven. Fordi de netop ramte mig på den der knap, som hedder selvforkælelse og taknemmelighed. At de her produkter får mig til at føle mig lidt heldig og forkælet, hvilket egentlig er lige det som jeg har brug for. Jeg har jo ikke testet dem færdig endnu, men jeg vil helt sikkert komme med en anmeldelse efter et par uger. Grunden til at jeg har fået dem tilsendt er nemlig, at de kommer på hylderne i Matas og Magasin her i september. Rodial produkter er slet ikke ukendte for mig, og jeg har brugt flere masker derfra tidligere med stor begejstring. Denne serie er vist lige, hvad min hud har brug for, for den skulle hjælpe med at tilføre en masse næring, fugt og pleje til min hud udefra, og samtidig skal jeg tage daglige vitaminer i en uge, som skulle give mere energi og dermed også booste min hud, mit hår og krop indefra, hvilket den helt sikkert også trænger til. Derudover skal jeg også teste en vippe- og brynserum, og især håber jeg at den kan hjælpe mine ret små bryn med at vokse sig større og stærkere. Ellers har jeg faktisk overvejet microblading, men det er jo en helt anden snak og en helt anden prisklasse. Jeg vender tilbage med en anmeldelse til jer.

Nå, nok om det. Jeg savner jo lidt de her skriblerier, men prioriteringer og tid har været nødt til at ligge andetsteds den seneste tid. Men jeg er her stadig. Så ofte det er muligt. Tak fordi i stadig klikker jer forbi herinde.

Produkerne er sendt til test af PR bureauet Elements