To-do lister, alenetid og mental forberedelse

Kære læsere.

Indlæggene herinde står lidt stille for tiden. Jeg vil egentlig rigtig gerne blogge, men også kun når jeg har lyst og når jeg har noget på hjertet. Jeg føler nu, at jeg har fundet en balancegang imellem mit lille fristed herinde og virkeligheden herhjemme, hvor jeg selvfølgelig lægger det meste af min energi og tid. For det tager tid at skrive, og det kræver samtidig også nye idéer til indlæg, så der er en vis variation herinde for jer at læse, selvom det primært omhandler moderskab og børn. Så jeg håber, at i stadig følger med, selvom der ikke kommer daglige indlæg herinde, men derimod mere sporadiske. Det vil jo primært blive om aftenen, at der er tid og ro til det, og der vil nok være nogle aftner, hvor sofa (eller vasketøj) kræver mig i stedet. Det må vi tage til den tid.

Lily Sofia vågnede kl. 4 i morges, og siden da har jeg ikke sovet, så jeg har faktisk været ret træt og en anelse uoplagt. Hun tog sig et kvarters tid mere på øjet omkring kl. 6.30, hvor storebror i stedet kom trissende ind i sengen til mig. Men pyt, heldigvis har jeg jo kunne styre dagtimerne selv, efter jeg var hjemme fra aflevering i vuggestuen ved 9 tiden. Det går  stadig rigtig fint med indkøring, og jeg er efterhånden ved at nå dertil, hvor jeg tænker, at det nok skal gå, når jeg starter arbejde og de trods alt får lidt længere dage. Jeg er i hvert fald optimistisk omkring det, for jeg synes børnene er glade og det samme er de (som regel) når jeg henter dem hjem.

Disse dage skal primært bruges på en masse gøremål herhjemme. Hovedrengøring, strygetøj, madlavning, indkøb. Ja, i ved. Og det kan lyde nok så kedeligt og måske for mange også dumt at bruge sine nyvundne alenetimer på det, men det er nok sådan, at jeg bedst forbereder mig på at skulle på arbejde igen. At vi på en måde starter op på en frisk til en ny hverdag, og at der så er styr på sagerne herhjemme. I et par dage i hvert fald 😉 Så sådan skal mine sidste dage bruges. Måske også på en gang massage en af de kommende to dage. Og en løbetur står også på min liste. Så små ting som jeg egentlig bare nyder at klare helt i mit eget tempo.

Jeg nyder faktisk ret meget at gå selv herhjemme. At børnene er i vuggestue i nogle timer i løbet af dagen. Det var svært i starten – det er det som regel, for der skal man lige vænne sig til følelsen af, at ens barn er i andres hænder end ens egne, og man skal lige finde ro ved den tanke. At de bliver passet godt på og har det godt. Det synes jeg, at jeg så småt har nu. I hvert fald indtil vi rammer eftermiddagstimerne, hvor jeg skal hente dem hjem. Så kan jeg godt mærke et lille savn. Men så har jeg også haft en del timer i mit eget selvskab, hvor jeg har kunne være alene og ordne det, der nu skulle ordnes. Er det okay at sige, at man egentlig nyder lidt tid uden børn? Ja, selvfølgelig er det det. Det ændrer ingenting på, at mine børn er min absolut førsteprioritet i så mange henseender, og jeg vil gøre alt for, at de har det godt. Virkelig alt. Men som mor er man så meget på i løbet af en dag, når man har barnet eller børnene herhjemme, at disse dage som jeg nu har med mig selv føles virkelig underlige, men samtidig rigtig dejlige og tiltrængte. Det giver mig virkelig bare det ekstra overskud på kontoen til at være en god og tålmodig mor, når de kommer hjem. Ingen tvivl om det.

Så uret tikker. Arbejdet nærmer sig. To dage tilbage. Farvel barsel.